Skrevet af Anonym og udgivet af Nina Sjælens Univers, En Stemme For Folket d. 19 november 2019 kl. 23:45
Da jeg kom på alle de mange medicin præparater, fik jeg ikke at vide hvad bivirkningerne var
"Da jeg flyttede til Fredericia i egen lejlighed kom jeg på antidepressivt medicin (uden psykiatrisk diagnose, men pga. en læge, der ikke gav sove medicin til så unge personer) da jeg ikke kunne sove pga. der var for stille, når man lige kommer fra 3,5 år på efterskole og havde boede lidt ved min far og hans nye dame og hendes mindre børn, jeg skulle bo på værelse med.
Jeg startede ved en psykolog i Fredericia ved noget, der hed fokus. Jeg var der i ca. 10 min, nåede kun at sige overskrifterne på det, jeg ville snakke med hende om. Efter de ca. 10 min ringede hun til min daværende læge og sagde det her kunne hun ikke røre og jeg skulle ikke selv betale for det hele.
Jeg sad ved siden af hende, mens hun snakkede med ham i telefon.Jeg blev henvist til Kolding børn og unge psyk på Kolding sygehus. (Stadig uden diagnose, fik heller ikke nogle der). Der var min behandler mere obs på min kondi og at jeg skulle gøre min uddannelse som SOSU hjælper færdig, smide den fyr væk, jeg var sammen med, for han var med til at gøre mig syg og hvis jeg havde brug for at sidde med en nøglesnor om håndledet og sætte en nøgle i ledet eller klø mig med noget der ikke fik det til at bløde, skulle jeg bare gøre det og jeg skulle af med medicinen jeg var på.Den gang tænkte jeg hallo åndssvagt, hvad har du gang i ?? Men det kunne måske have reddet mig fra en del. I år 2010 fik jeg fjernet min p-stav uden viden om hvornår jeg kunne blive gravid, hvilket jeg blev meget hurtigt ved et uheld.
Jeg var ikke det sted i mit liv, hvor det ville være klogt at få et barn, så valgte en abort (vidste først i uge 11, at jeg var gravid, fik abort en dag før uge 12/i uge 12.
Jeg stod helt alene med det også ingen psykolog eller andre professionelle, der kunne hjælpe mig.
Jeg fik min diagnose i år 2012 eller der omkring. Jeg havde været på medicin næsten lige fra 2008 dog undtagen nogle måneder/et år, husker ikke helt 100% .
I forhold til diagnosticeringen, vil jeg sige at det minder om en dansk og matematik prøve, der blev ikke set på de opgaver, jeg blev bedt om at lave til de gange, jeg skulle til møde i lokal Psykiatrien.Jeg har været indlagt på den psykiatriske akut modtagelse, to gange i Kolding den ene gang var i ca. 14 dage i 2014.Den anden gang var ca. 14-18 dage i sommerferien 2014.
Jeg startede med at være på psykiatrisk akut modtagelse i nogle dage, hvor jeg mere eller mindre var overladt til mig selv. Jeg måtte tage karbad, hvis jeg ville (jeg havde ene stue og eget badeværelse med badekar.)Jeg måtte selv bestemme hvor meget vand jeg kom i.
Der var ingen alarm på mit badeværelse og ingen sikkerhedsmåtte i badekaret.
Der var mangel på personalet, da der var sommerferie, så de var over i sengeafsnittet, mens jeg var alene på Psykiatrisk akut modtagelsen, indtil der kom nogle, der skulle indlægges.
Meget tvivl om min diagnose, så jeg fik mange forskellige mundtligt, det var ikke alle, der blev skrevet ned.
Jeg nævnte kun overskriften på de traumer, jeg havde brug for at snakke om, hvilket var mine forældres skilsmisseEksplosions branden i den blok, vi boede i, da jeg var lille (bomben i Tilst i 98)Min hjerte operation jeg vågnet under.
Mere nåede jeg ikke.
Diagnosen, som jeg fik af vide mundtligt, var personlighedsforstyrrelse med en snært af Borderline, PTSD og ADHD træk, Paranoid Skizofreni.
På papiret stod der kun Paranoid Skizofreni.
Senere stod der: "Lav IQ lettere mental retarderet Skizofreni".
Det skal også siges, at jeg har klaget over 10 år over min behandling i systemet.
Blandt andet, da jeg kom på alle de mange medicin præparater, fik jeg ikke at vide hvad bivirkningerne var, det skulle jeg selv læse, når jeg havde købt medicinen.
Min diagnose Skizofreni, skulle jeg også selv læse om, udover de sagde, det var fordi jeg hørte stemmer, men det er der mange andre med andre diagnoser, der gør.
Min klage har jeg tabt, men er gået til ankenævnet eller hvad de hedder.
Jeg fik ikke sove medicin da min læge ikke vil gi mig det den gang da jeg var under 42/45 år (jeg var 18 år)Jeg fik noget antidepressiv, der hedder Mirtazapin, mener jeg det hed. Det var en smeltetablet, jeg skulle tage for at få ro og til at komme til at sove roligt. Jeg skulle tage den, mens jeg sad på sengen, for den sløvede mig så meget, at jeg ikke kunne gå bagefter.
Min daværende lærer var nødt til at hente mig om morgenen, for at jeg kunne komme i skole (grundforløbet på SOSU skolen), jeg kunne ikke holde mig vågen, selvom der var gået over 10 timer, fra jeg tog den, til jeg skulle i skole.
Derud over har jeg fået Valdoxan (middel mod depression).Det sløvede også meget og jeg var meget lysfølsom, så gik med solbriller også om vinteren. I klassen måtte jeg også af og til have dem på i timerne.
Jeg har prøvet Abilfy, det var vidst 1 mg mener jeg, det stoppede alt i min krop.
(Jeg kunne ikke sluge piller så den blev knust i yoghurt).
Jeg tog den og kunne mærke ret hurtigt at jeg skulle på toilettet..
Men jeg kunne ikke komme af med noget, alt var stoppet. Jeg husker ikke noget, men min x har fortalt mig, hvad der skete.
Jeg var væltet ned af toilettet og væltede skraldespanden, det havde vidst larmet, for min x bonus svigerfar, der næsten er halvsiddet lammet, kom nærmest løbende sammen med min x og min x svigermor.
Jeg havde ingen pupiller i øjnene og skum ud af munden, jeg kunne med de sidste kræfter stamme hvor mit sygesikringskort var, da de ringede til sygehuset.
Jeg fik lidt vand og kom stille til mig selv, efter jeg vidst havde kravlet fra toilettet og ind i stuen, hvor jeg faldt i søvn, sov i omkring 16-18 timer uden at være på wc eller få noget mad/vand.(Det var kun en gang, jeg tog den og da fik jeg af vide, det var meget lille dosis og ingen i lokal Psykiatrien, tror på det).
Jeg har også fået Quetiapin (middel mod psykoser), hvilket jeg har fået i mange årHar taget fra 1*25 mg til ca. 4-6 *25 mg.
Den er også meget sløvende for mig, første gang jeg tog den, ville jeg tage den i min sofa (jeg kunne ikke sluge piller, så den blev knust i yoghurt).Da jeg ville gå ud med min kop, faldt jeg i søvn på gulvet (Startede selvfølgelig med 1*25 mg. Der var 5 skridt fra min sofa til mit køkken ca. +/-).
Derefter gik det okay ,med at jeg tog den og gik ud med min kop, men jeg kunne ikke nå at børste tænder, efter jeg havde taget den.
Jeg kunne intet mærke og intet gøre.
Nu bliver det lidt ømt, men det er helt okay for mig, da det her skal ud.Jeg havde lånt min sofa til en gammel ven, da han skulle arbejde med noget i den by, jeg boede i så jeg ville være venlig at låne ham den, så han ikke skulle på hotel.
Jeg havde taget mine 25 mg. og gået i seng, han ventede til jeg sov, hvor han så kom over og ville låne den anden side af sengen, hvilket for mig var okay, men han voldtog mig.
Jeg kunne intet gøre, for jeg kunne ikke løfte mine arme og kunne ikke vende mig eller på anden måde komme væk, jeg var så sløv af dem.
Jeg har også fået Risperidon (middel mod psykoser) 1-3 mg. Jeg havde mange øv dage, da jeg var på det (øv dage= dage, hvor alt går galt og man ingenting kan og alt er bare lort).
Jeg blev også meget svimmel og huskede ikke så godt og meget hurtig træt og derved manglende overskud til hjemmet og familie/venner.
(Jeg er blevet voldtaget nogle/en del gange i den tid, jeg har været på medicin, blev det også ved Mirtazapin af personer jeg kender, jeg har snakket med politiet og de vil ikke gøre noget, da jeg selv lukkede døren op for dem).
Da jeg var indlagt, havde jeg ikke så mange, der støttede mig.
Første gang var 24 timer ca. min far og farmor hjalp mig til psykiatrisk akut modtagelsen og fik mig indlagt, der var ikke så meget opmærksomhed omkring mig.Anden gang jeg var inde var 2-3 uger i en sommerferie, så der var ikke personale nok til Psykiatrisk akutmodtagelsen.Så de første 2-3 dage kunne jeg nærmest gøre, hvad jeg ville.
Da jeg kom over på psyk. afd. og ikke lige kunne finde ro, trods jeg tog mit eget medicin, kom de klokken bæ og gav mig noget Benadryl medicin, der også skulle sløve en (allergi medicin).Det vil jeg ikke tage, da jeg ikke havde snakket med en læge om det og da slet ikke klokken bæ om natten.
Så de kalder mig medicin nægter, selvom jeg tog mit eget, men bare ikke den, de kom med.
Jeg fik besøg af min mor og stedfar, samt min x kærestes søster og deres mor, samt min x, selvom vi ikke var sammen mere.
Jeg havde voldsomme humørsvingninger, hvilket jeg til tider har, da jeg er stoppet med min medicin, for kroppen kan ikke klare det mere.
Jeg skulle prøve min brudekjole, da jeg stod i den havde jeg samme følelser, som hvis man prøvede et par cowboy bukser i Føtex. Der tænkte jeg det er f..... løgn, så jeg snakkede med en overlæge i lokal Psykiatrien om at jeg skulle stoppe med medicinen.
Så til brylluppet havde jeg været medicin fri i 15 dage ca.
Jeg kunne mærke alle mine følelser, jeg kunne rumme det hele. Jeg havde været medicin fri i ca. 6-6,5 måneder, da jeg fik et knæk og måtte låne et værelse i noget akut afsnit, vi har i byen (Sukkertoppen).
Der var jeg i ca. 1-2 dage og kom på Quetiapin igen, hvilket jeg har været i ca. 3 uger og nu er jeg stoppet helt.
Lokal Psykiatrien er meget sure over det.
De vil ha jeg kommer på Risperidon igen.
Jeg skal op til min behandler på torsdag d.21/11, sammen med min § 85 person, hvor vi skal snakke fremtid, nu hvor jeg igen er medicin nægter. Jeg har været stemmehører, men efter noget kursus og stemmehøre tid, så er de væk, det har de været i 1 år 1 måned og 16 dage. Jeg er begyndt i noget, der hedder Peer to Peer her i byen, hvor jeg er begyndt på mentor uddannelsen (frivillig mentor)." - Anonym. Har du selv oplevet at få bivirkninger af Psykiatrisk medicin eller blevet uretfærdigt behandlet i psykiatrien? Så hører jeg gerne fra dig, hvis du vil dele din historie med mig og folket.Send en E-mail til enstemmeforfolket@hotmail.com , så ser jeg om det er noget jeg vil skrive om og udgive noget om.
Vh Nina Sjælens Univers, journalist hos det journalistiske virke: En Stemme For Folket.
Copyright: Nina Sjælens Univers Teksten må ikke bruges af andre uden tilladelse, men dele må man gerne.
コメント