Blogger, oplyser, rådgiver, hjælper, Journalist, Researcher, Kunstner, Selvstændig
Lobotomi
(Det Hvide SNit)
EGAS MONIZ
Manden der OPFANDT behandlingen "HJERNESKADER" ! - Det hvide snit!
"EGAS MOINZ - Neurolog!
Dagen, der skulle blive vendepunktet i Egas Moniz´ liv, var også højdepunktet på kongressen. Hele dagen var sat af til at præsentere og diskutere de nyeste undersøgelser af frontallappernes (pandelapperne) funktion.
Alle, der var inde i varmen, var der. Kurt Goldstein (1878-1965) var der, Wilder Penfield (1891-1976) var der, og Henri Claude (1869-1945) var der. Luften i salen var varm og trykkende, men forventningerne var meget høje, da dagens tredje taler, John Fulton (1899-1960), gik på talerstolen.
Tilhørerne blev ikke skuffede. Professor Fulton var en dygtig taler, han havde hele salen i sin hule hånd, mens han præsenterede sine data. Han fortalte om et forsøg, hvor man havde undersøgt frontallappernes betydning for indlæringsfunktionen. To aber, Becky og Lucy, var blevet optrænet til forskellige opgaver, herefter havde man operativt fjernet frontallapperne. Hvad kunne aberne nu? Hvor meget af det indlærte forsvandt med frontallapperne?
Efter præsentationen var der spørgsmål fra salen, og diskussionen gik indsigtsfuldt. Under diskussionen fortalte professor Fulton, nærmest som et kuriosum, om de personlighedsforandringer som fjernelsen af frontallapperne havde medført i den ene af de to aber. Den ene abe, Becky, havde været fræk, uligevægtig og hidsig i den første del af forsøget. Flere gange havde hun rullet rundt i buret og skreget og ved en enkelt lejlighed, havde hun sågar bidt professoren i armen. Men alt det var forsvundet, efter at lægerne havde fjernet frontallapperne.
Nu var Becky helt rolig, gjorde alt, som hun fik besked på. Hun var som en helt ny abe.
Med professor Fultons ord var det, som om hun var blevet medlem af en "happiness cult". Da Egas Moniz hørte om hunaben Becky, og hvad fjernelsen af frontallapperne havde gjort for hende, blev han fyr og flamme. I den lummervarme foredragssal så han lyset. Han fik en idé. En yderst dristig idé. Havde han ret - og hvorfor skulle han tage fejl - så ville han langt om længe være på sporet af den store opdagelse.
Den opdagelse, der skulle sikre ham ære og udødeligt ry. Den opdagelse, som skulle indfri løftet til mor. Dagen efter var kongressen slut, og på vej hjem i toget var Egas Moniz så ophidset og eksalteret, som han ikke havde været det længe. Han følte sig ung igen. Han lagde planer. Han drømte. Og da toget kørte ind på perronen på hovedbanegården i Lissabon, havde han allerede fundet på navnet til sin store opdagelse.
Navnet var psykokirurgi. Og nu skulle der bestilles noget. Verden lå åben, verden ventede."
Copyright: Peter Lund Madsen.
Kilde: